Ordforklaring:
|
Arkæologisk Tidstavle
Hurtig oversigt:
Taget fra Møns Turist
bureau folder over
storstens grave på Møn
Da nedenstående tidstavler er lavet før kulstof 14
metoden , anbefales dette link
eller dette Her er også gode forklaringer på de forskelige klima og kulturperioder,
dog kan der godt kigges på nedenstående tavle helt galt er det ikke,
men nogen tidsforskyning er der.
|
Bronzealderen
Perioden fra 1.800 til 500 f. Kr. kaldes
bronzealderen. Et nyt materiale metallegeringen bronze vinder
indpas, til fremstillingen af redskaber og våben, men ellers er
bronzealderen på mange måder en fortsættelse af den sene
bondestenalder, hvad angår livs og dyrkningsformer. Et markant nyt
islæt i landskabet er de mange højtliggende gravhøje,det skønnes, at
der kan have været op mod 80.000 disse bronzealdergrave i Danmark.
Ps. Bronze er en legering af kobber og tin i forholdet 9:1. Ingen af
metallerne findes i Danmark, og må derfor være kommet fra udlandet.
|
Dolketiden
Anden arkæologisk betegnelse for sen-neolitisk tid som
ligger i
slutningen af yngre stenalder, mere nøjagtigt fra ca. 2400 til
1700 f.Kr. Dolktid er kendetegnet ved, at flintdolken afløser
stridsøksen som gravgave.
dolketiden benævnes nogle gange som Bondestenalderens sidste periode.
|
Dysse
Navn på danske megalit- eller
storstensgrave fra yngre stenalders tragtbægerkultur.
En dysse består af et gravkammer, omgivet af en række store randsten.
Hvis højen eller stenkredsen er rund
kaldes det en runddysse, og er den rektangulær benævnes den langdysse.
Runddyssens ene gravkammer ligger næsten altid midt i anlægget (10-15 m
i diameter), mens langdyssen, der kan være over 100 m lang, ofte har
flere sideliggende kamre. Gulvet dyssekammeret kan være dækket med
ildskørnet flint
Eksempel på en rund og langdysse tegningen taget fra Skov
og Naturstyrelsens
opstillede tavle ved Akselholmdyssen
Grundplaner af forskelige typer af dyssekamre, tegningen taget fra Skov
og Naturstyrelsens
opstillede tavle ved Sekshøj
dyssen
|
Røse
Kendes både fra bronzealderen og Jernalderen. Lerurner med
de brændte knoglerester ofte sat under lave stenhøje, såkaldte røser.
Røserne kan ligge samlet i hele gravfelter, med fra 20 op til 100
røser.
|
SB nummer Se her
|
|
| Hellekisten
Hellekisten optræder først ca.
1.000 år senere end jættestuen ca. 2.200 f.v.t.
Samfundet havde udviklet sig med hensyn
til landbrug og havde gennemgået væsentlige sociale forandringer de
sidste 1000 år.
Men gravskikken var uforandret.
Storstensgravene fungerede stadigt som gravplads for nærsamfundet.
Mange steder genbrugte man de
årtusind gamle dysser og jættestuer, men Af og til byggede man en ny
type; hellekisten.
Hellekisten har, som navnet antyder, form som en stenkiste udført i
store, flade sten ("helle" er flad sten).
På trods af de gentagne gravlæggelser er hellekisten ikke forsynet med
en gang som jættestuer.
Et fint eksempel på en Hellekiste
Kan ses på Hanebjerg ved Vejby i nærheden af Rågeleje. Det ses også at
hellekisten er placeret ved siden af de gamle jættestuer. Et par
eksempeler Årvej
Jættestue med hellekiste og ved Ølshøj
|
Skålgruber (Skåltegn):
Hellige tegn fra yngre stenalder og bronzealder der fortsatte op gennem jernalderen og vikingetiden.
Forekommer som
skålformede fordybninger i varierende størrelse på
store sten og
klippeflader fænomenet kendes fra mange egne af jorden og bliver
tit knyttet til frugtbarhed.
Skåltegnene har muligvis været
brugt til at
lægge små offergaver i. Ofregaverne skulle skabe frugtbarhed, det kunne
være både for høsten, for dyrene og for menneskene. Men man ved
faktisk ikke helt eksakt
hvad disse skålgruber betyder.
Her ses et eksempel på et par skåltegn fra Myrestenen
i Gandløse Eged
|
Tragtbægerkultur:
Fællesbetegnelse for en række kulturgrupper fra yngre
stenalder der levede i mellem og Nordeuropa. Kendt i Danmark fra
ca. 4000 f.Kr. Alle
disse
kulturgrupper havde lerkar med mere eller mindre tragtformet hals i
forskellige udformninger, deraf navnet Tragtbægerkultur . Dysser
og
jættestuer er opført af folk tilhørende
Tragtbægerkulturen.
Man deler normalt Tragtbægerkultur op i to tidsperioder,
tidlig-neolitisk Tragtbægerkultur fra 4200 f.Kr. til 3200 f.Kr.
(Dysseid) og mellem-neolitisk Tragtbægerkultur fra 3200 f.Kr. til 2400
f.Kr (Jættestuetid).
Ps. Tragtbægerkultur benævnes tit som bondestenalder. En mere
detaljeret beskrivelse af Tragtbægerkultur findes her, hos Sydsjælands
Muserum der fortæller om stenalderen
|
|
